Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrepartnerskab

Forældresamarbejde

I Børnehuset Børnehus lægger vi stor vægt på et godt og konstruktivt samarbejde med jer forældre. Vi taler derfor om et partnerskab, der handler om et fælles ansvar for jeres barn og er kendetegnet ved åbenhed, dialog og tillid. Det er yderst vigtigt for at vi sammen kan skabe de bedste rammer for jeres barn. 

Vi lægger derfor også stor vægt på, at vi får afstemt forventningerne til hinanden ved jeres barns opstart i dagtilbuddet og løbende i vores samarbejde omkring barnet. Det handler om at skabe et godt fælles grundlag at samarbejde ud fra på tværs af institution og hjem, således at vi i fællesskab giver jeres barn de bedste betingelser for udvikling, trivsel, læring og dannelse.

 

Forældresamtaler

Som udgangspunkt tilbydes I en forældresamtale, når barnet starter i dagtilbuddet, efter ca. 3 måneder i dagtilbuddet samt når barnet fylder 3 år og igen når barnet fylder 5 år. Herudover er det altid muligt at ønske at få yderligere samtale omkring jeres barns trivsel og udvikling. 

 

Forældrearrangementer

I vil i løbet af året blive inviteret til forskellige arrangementer. Der er ét årligt forældremøde, hvor der bl.a. er valg til FKU og forældrebestyrelsen, samt workshops med forskellige pædagogiske temaer. 

I inviteres bl.a. til Besøgsdag, sommerfest, Basens fødselsdag og forældrekaffe m.m. 

Herudover vil der være sociale arrangementer udenfor børnehusets åbningstid, eks. "legelørdag" - disse er arrangeret af vores forældrekontaktudvalg (FKU).