Tilbagemelding på tilsynsbesøg 2023
Dagtilbud: Børnehuset Basen
Dato for besøg: 7.3.2023
Lovgivning
Ifølge Dagtilbudsloven skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet i dagtilbud, og den måde opgaverne udføres på. Tilsynet indgår som en del af kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for kvalitetsudvikling inden for dagtilbudslovens rammer.
Kommunalbestyrelsen har ansvar for at:
Dagtilbuddet styrker børns trivsel, udvikling og læring
Dagtilbuddet varetager opgaverne på faglig og økonomisk forsvarlig måde
Forebygge og gribe ind så eventuelle problemer ikke udvikler sig
Borgerne får den service, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger og retningslinjer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
De generelle tilsynsbestemmelser fastslår, at tilsynet skal omfatte både den indholdsmæssige del af dagtilbuddets arbejde, og den måde hvorpå dagtilbuddet løser sine opgaver. Dermed indeholder det pædagogiske tilsyn både en pædagogisk udviklingsopgave, en kontrolopgave samt en dokumentationsopgave.
I praksis udføres tilsynet af en pædagogisk konsulent.
Tilsynsrapporten beskriver observationerne fra pædagogisk praksis i hverdagen, og den efterfølgende samtale med leder /områdeleder og eventuelt personaler og bestyrelse.
Samlet konklusion:
Børnehuset Basen lever op til intentionerne i dagtilbudsloven, den pædagogiske læreplan samt Køge Kommunes politikker.
Tilsynet giver ikke anledning til opfølgende besøg eller skærpet tilsyn.